om

 

Målet med terapi er ikke at blive

som andre

– men at blive som sig selv.

 

Uanset om det drejer sig om en familie, en gruppe, et par eller dig der kommer alene – er det vigtigste for mig at hjælpe til at finde frem til netop det, der giver den enkelte styrke, glæde og mulighed for positive forandringer.

 

Jeg arbejder først og fremmest med samtalen som redskab – Når det er relevant inddrager jeg kroppen i det terapeutiske arbejde. Det kan f.eks. være ved at have fokus på jordforbindelse og åndedræt.

 

Den menneskelige hjerne vil af sig selv søge at skabe orden i kaos ved at stykke en meningsfuld fortælling sammen. Desværre vælger den ikke altid den sundeste historie eller den som styrker selvværdet. For mig er det et vigtigt mål, at finde frem til den personlige fortælling, der støtter et positivt livsperspektiv og givende fællesskab med andre.

 

I samtalerne tages der udgangspunkt i de personlige dilemmaer, som de viser sig lige nu. Sommetider kan det være nødvendigt at dykke ned i fortiden, men kun når det kan være med til at give vigtig information til den aktuelle problematik. Ligeledes kan det være nødvendigt at konfrontere smerten, sorgen og de mørke tanker for at finde vejen tilbage til glæden i livet.

 

”Vi gør alle, til alle tider, det bedste vi kan under de givne omstændigheder”. Jeg deler i allerhøjste grad denne tanke om, at der altid findes en god grund til vore handlinger – det er bare ikke altid, at det er den bedste for os eller vore omgivelser. I terapi og rådgivning i mit regi gives der professionel hjælp til eftertanke, nye vinkler på handlemuligheder og energi til nødvendige forandringer.

 

Kontakt mig på telefon eller sms 61 10 83 02 eller mail SW@susanneweidner.dk