Om mig

Jeg er Susanne Weidner, uddannet familieterapeut og medlem af Psykoterapeutforeningen.

Gennem mere end 30 år har jeg hjulpet familier i små og store kriser. I min praksis på Vesterbro arbejder jeg med terapi og rådgivning af hele familien, parterapi og individuel terapi.

Her kommer forældre som har brug for hjælp i forhold til hinanden, til små børn, skolebørn, teenagere, voksne børn samt børn og unge med særligt vanskelige vilkår.

Bedsteforældre, børn og unge er også hyppige gæster. Det samme gælder de, der parvis eller alene har brug for professionel støtte i forskellige faser i livet.

Ofte har jeg den glæde at følge klienter gennem flere år, hvor de kommer fra tid til anden, når livsfaser eller problematikker udfordrer hverdagen.

Hvis der er behov for det, kommer jeg også meget gerne i hjemmet. Det er muligt at få aftaler med mig alle hverdage mellem 9 og 20.